Nanna Merrald og Blue Hors Touch of Olympic L vinder 7-års kvalifikationen i Ringsted

I weekenden var Ringsted Sports Rideklub værter for PAVO & DRFs championatskvalifikation for ungheste for både 4, 5, 6 og 7-års dressurhestene. Her blev det til en flot førsteplads i 7-års kvalifikationen for eliterytter Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Touch of Olympic L
Nanna Merrald og Blue Hors Touch of Olympic L vinder 7-års kvalifikationen i Ringsted

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Don Olymbrio-sønnen Blue Hors Touch of Olympic L

Blue Hors Touch of Olympic L, der er efter Blue Hors Don Olymbrio og med Fidermark til morfar og opdrættet af Anja & Jan Petersen, vandt med overbevisende 79,975% søndagens sidste klasse til stævnet i Ringsted Sports Rideklub med sin sædvanlige Blue Hors eliterytter Nanna Skodborg Merrald i sadlen.

Efter en rigtig god tur på Touch of Olympic med blandt andet flere imponerende elementer i de frie øvelser og lige rigeligt gas i serien, hvor der desværre indtraf sig et urent byt, ser parret mere end klar ud til den kommende UVM-udtagelse for 7-års hjemme på Blue Hors i forbindelse med Blue Hors Sommerfestival 2021.

Ekvipagen Nanna Merrald og Touch of Olympic blev sidste år udvalgt til at repræsentere Danmark til UVM for 6-års dressurheste, et arrangement, der desværre blev aflyst, men en udvælgelse vi krydser fingre for vil gentage sig. 

 

Læs mere om Nanna Merrald og Touch of Olympic L’s udtagelse til UVM sidste år her