BLUE HORS

Spectrum

En kombination af det topmoderne og klassiske

BLUE HORS

Spectrum

En kombination af det topmoderne og klassiske

DWB 208333DW1802645 | Født: 2018 Farve: Sortbrun | Højde: 170

Avler: Stud Pax, Danmark

Opstaldning: Blue Hors

Tilgængelighed: Kølesæd

WFFS Negativ

1. rate: 3000 DKK eksl. moms

2. rate: 4500 DKK eksl. moms

Bedækningbetingelser

Gem som favorit

har gemt

  • En hingst der er resultatet af kombinationen af det fantastiske dressurblod fra topmoderne Sezuan og klassiske Sandro Hit med det kraftfulde springblod fra Lanciano
  • Moderen er Sarina Pax, der har konkurreret succesfuldt under Joachim Thomsen i lilletur
  • Kommer af en særdeles præstationsstærk hoppestamme, der tæller heste som Grand Prix hesten Wansuela Suerte, UVM-vinderen Scara Boa, og vores egen Blue Hors Farrell
  • Er kåret i Oldenburgforbundet og Dansk Varmblod
Sezuan
Sarina
Blue hors zack
Boegegaardens don romina
Sandro hit
Leandra
Rousseau
Orona
Blue hors don schufro
Boegegaardens laina
Sandro song
Loretta
Lanciano
Shirley

Præsentation

  • Spectrum er indkøbt som 3 års hos Wilhelm Klausing og avlet af Stutteri Pax v/ Dorrit Axel og Thomas Pensbo i Danmark og er en hingst, der er resultatet af kombinationen af det fantastiske dressurblod fra faderen, der er den topmoderne Sezuan med det klassisk tyske Sandro Hit og kraftfulde Lanciano-springblod, der er at finde i Spectrum særdeles præstationsstærke hoppestamme.

    - Spectrum er en fornøjelse at arbejde med. Han er altid med på opgaven, og efter han er blevet tilredet, har hans udvikling rigtig taget fart, fortæller Martin Klavsen og fortsætter: – Han er ikke kun meget ukompliceret og arbejdsivrig, men er også meget velbalanceret, hvilket gør alting lettere for ham.
  • Vi forventer at Spectrum, der er en imponerende hingst med godt udtryk og spektakulært gangartsforløb, vil følge i sine blodlinjers fodspor. Blodlinjer der tæller Grand Prix heste, vindere af verdensmesterskaberne for ungheste og kårede avlshingste.

  • Spectrum udviser stor bevægelseskvalitet med både takt og rummelighed i alle tre gangarter. Særligt er hans galop kraftfuld og energisk og altid i balance. Han er indbegrebet af en ung topatlet, der har en lovende fremtid.

    Her matcher type og funktion den stærke præstationsafstamning, og vi glæder os til at vise denne unge atlet frem for avlerne, siger Martin.

  • Spectrum er kåret i Oldenburg i Vechta og vil blive fremstillet til kåring i Dansk Varmblod i 2021

Præstationsafstamning

  • Spectrum er efter Blue Hors Zack sønnen Sezuan, der i øjeblikket skaber sit navn som både succesfuld avlshingst og ridehest med flere afkom, der har vundet UVM-medaljer og er på vej mod den helt store sport. Han er desuden far til mange kårede hingste i ind- og udland og ligeledes til højtkårede hopper og championatsvindere. Altså er både far og farfars resultater af exceptionel karakter - med en far, der er tredobbelt vinder af UVM, og en farfar, der længe har ligget i Top 10 på FEI’s verdensranglisten og som er succesfuld Grand Prix hest på internationalt plan.

  • Moderen Sarina Pax har gået lille tur med Joachim Thomsen.

  • Spectrums morfar er Sandro Hit, der er en af tysk dressurhesteavls absolut mest indflydelsesrige hingste og er nok den hingst, der igennem tre årtier har været mest populær hos avlerne. Han har igennnem ni år figureret i WBFSH’s Top 10 over verdens mest succesfulde avlshingste. Han har lavet et utal af kårede sønner og Grand Prix heste, ligesom han selv bidrager til en dynamiske bevægelse hos både sine afkom og afkomsafkom

  • Mormor Leandra har givet intet mindre end syv afkom, der er solgt på hannoveranerforbundets eliteauktion som rideheste inklusiv Sarina, ligesom Leandra selv er halvsøster til den succesfulde Aquilino søn Ariello II, der er startet op til Intermediare I under Chiara Rüesch. Leandra er efter hingsten Lanciano, der er af gammelt springblod, som har bidraget dressuravlen i en positiv retning, både eksteriørmæssigt og i forhold til nedarvingen af Lancianos fantastiske galopbevægelse, samt hele 22 kårede sønner.

  • Af samme hoppestamme kommer Warkant-datteren Wansuela Suerte, der under Hubertus Schmidtsluttede på en individuel femteplads til OL Athen 2004, ligesom også UVM-vinderen for 5 årige dressurheste 2013, Scara Boa, og vores egen Blue Hors Farrell stammer fra samme hoppelinje.

Sådan forventes han at avle

  • Typemæssigt fremstår Spectrum meget moderne, sporty og forholdsvis sluttet. Bevægelsesmæssigt lader han intet tilbage at ønske, og hans både taktfulde og kraftfulde bevægelser bærer præg af hurtig afvikling og mekanik. Højdepunktet i hans bevægelser er hans velbalancerede og op-ad-bakke galop og hans rummelige trav med et særdeles godt løft. Det er forventeligt, at han slår igennem med sine stærke bevægelseskvaliteter, og typemæssigt og afstamningsmæssigt passer han til et bredt udsnit af hopper.

Spectrum forventes at nedarve sit sporty og moderne snit og videregive sine kraftfulde bevægelser med hurtig afvikling og den eftertragtede mekanik, som han selv besidder, fortæller Martin Klavsen.

Filter
Luk filter resultater
Tilgængelighed
Luk
Hingste
Luk
Forbund
Luk
Luk
Se resultater