BLUE HORS

Fortron

Komplet hingst af top dressurblod

BLUE HORS

Fortron

Komplet hingst af top dressurblod

DVH 1363 | Født: 2017 Farve: Brun | Højde: 169

Avler: Jens Damm, Tyskland

Opstaldning: Blue Hors

Tilgængelighed: Kølesæd

WFFS Negativ

1. rate: 3000 DKK eksl. moms

2. rate: 4500 DKK eksl. moms

Bedækningbetingelser

Gem som favorit

har gemt

  • Præmiehingst i Oldenburg i 2019
  • Præmiehingst i Dansk Varmblod 2020
  • En hingst der kombinerer rent tysk blod og type med forædlerblod
  • Ud af første årgang efter den lovende hingst For Romance II og hoppen Down Under, der selv er B-hest i dressur og efter en af verdens mest vindende dressurhingste; Desperados
  • Masser af S-sportsheste og kårede hingste som Don de Diro, Dream On, m.fl. af samme stamme
For romance ii
Down under
Fuerst romancier
Gesina
Desperados frh
Wondergirl
Fuerst heinrich
Ronja
Sir donnerhall i
Gesine
De niro
Wie musik
Wolken-hit
Primadonna

Beskrivelse

  • Fortron er indkøbt til Blue Hors som 2-års i foråret 2019 hos Britta og Bernhard Sieverding, som er avlerne af Blue Hors Zepter. De havde selv indkøbt ham som hingsteemne, da han var føl, og selv som en ufærdig 2-års udstrålede han hingstepræg og osede af kvalitet. Derfor kontaktede Bernhard Sieverding Blue Hors med dette hingsteemne.

    – Jeg var ikke i tvivl om, at det var en virkelig god hest, da jeg så ham allerførste gang. På vores hingsteturné til Holland og Tyskland sagde jeg til rytterne, at de lige skulle med hen til Sieverding og se denne unghingst, og de blev alle begejstret, fortæller Martin Klavsen.

  • Ved oldenburgerhingstekåringen i Vechta blev Fortron kåret og udnævnt til præmieringen med i alt seks dressurbetonede præmiehingste, hvor Fortron var en af det kyndige fagpublikums absolutte favoritter.

  • Avlsledelsen i Oldenburg roste Fortron for sin moderne og sportslige type og helt skarpe snit, ligesom de fremhævede, at han er en hingst i konstant balance og koncentration, og en hingst med tre særdeles gode bevægelser.

    – Han er en hingst med selvtillid, så han er meget ukompliceret at have med i byen og går lige på opgaverne. Ligesom hjemme er han også altid i balance, når han er ude, og finder derfor let ro til at spise og slappe af. Herhjemme er han staldpersonalets darling, fordi han er så sød og nem at håndtere
    , fortæller Martin Klavsen.

Præstationsafstamning

  • Fortrons far For Romance II var selv præmiehingst, er avlet af Paul Schockemöhle og er ud af en meget præstationsstærk familie. Hans helbror, den tidligere fløjhingst For Romance I, går Grand Prix og blev udnævnt som årets dressurhest i oldenburgerforbundet og hædret med VTV-prisen i 2019. Moderen Gesina er også mor til årets hoppe i oldenburgerforbundet, Fasine, de højtdekorede hopper Best of All og Fürstin Gesine samt de kårede hingste Feinrich, Don Romance og Fürst Donnerhall. Flere af hoppens afkom går nu på Intermediaire-niveau.

  • Fortrons morfar er De Niro-sønnen Desperados, der i en årrække har været en af verdens mest vindende dressurhingste. Med sin rytter Kristina Bröring-Sprehe har han været en del af de tyske landshold og har været med til at vinde holdsølv ved OL 2012, holdguld ved WEG 2014 og holdguld ved OL 2016, hvor det også blev til en individuel bronzemedalje. Ekvipagen, der også har været tysk mester, sluttede i 2018 en lang og glorværdig karriere med utallige internationale sejre.

  • Fortrons hoppestamme har igennem generationer leveret S-konkurrenceheste, der primært har gjort sig gældende i springsporten. Fortrons mor Down Under har selv gået M-dressur. I hoppestammen finder man også kårede hingste som Don De Niro, Dream On, Sanletto, Royal Rhythmik m.fl.

Sådan avler han

  • I sin afstamning består Fortron af nogle af den tyske dressurhesteavls stærkeste hingste som Weltmeyer, Florestan og Sandro Hit samt århundredehingsten Donnerhall, som optræder flere gange længere tilbage i stamtavlen. Det betyder, at han blodmæssigt passer rigtig godt til hopper med f.eks. hollandske aner. Overordnet set passer han med sin moderne type og bevægelser af høj kvalitet til et bred udsnit af hopper.

    – Vi forventer, at Fortron vil videregive sit eget flotte format og være en garant for type og en flot front, ligesom hans bevægelse med stor aktivitet og smidighed forventes at nedarves til afkommet,
    udtaler Martin Klavsen.

Afkom

  • Første følårgang efter Blue Hors Fortron har i 2021 set dagens lys, og af det vi har set indtil videre, tegner det lovende med afkom af særdeles tiltalende type, masser af udtryk og en yderst smidig bevægelse.

Filter
Luk filter resultater
Tilgængelighed
Luk
Hingste
Luk
Forbund
Luk
Luk
Se resultater