Tradition for resultater

Via vores avlshingste bestræber vi os på at fremme avlen af rideheste, og vi betjener med succes hopper i både ind- og udland. Vores ryttere deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt, og hingste fra Blue Hors har vundet adskillige Danmarksmesterskaber i dressur samt deltaget ved Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege.

Filter
Luk filter resultater
Tilgængelighed
Luk
Hingste
Luk
Forbund
Luk
Luk
Se resultater
Frostsæd

 

 

HVEM ER BLUE HORS?

Hos Blue Hors bestræber vi os på, via vores avlshingste, at fremme avlen af rideheste, og vi betjener med succes hopper i både ind- og udland med køle- og frostsæd.

Med 25 års erfaring i branchen kan du hos Blue Hors trygt regne med en personlig og kompetent avlsrådgiving når det gælder hingstevalg, køb af hest eller valg af Blue Hors Care produkter.

For hver enkelt af vores Blue Hors hingste kan du finde både stamtavle, egen præstation, præstationsafstamning, afkom samt information om hvordan hver hingst avler.



Vi har avlshingste som er flot placeret på FEI verdensranglisten for dressurhingste, bl.a Don Olymbrio. Vi kan også præsentere Fifty Cent som er præmiehingst i Dansk Varmblod med fantastiske første følårgange, Zack fra 2004 som er i den absolutte verdenselite i både avl og sport samt Zackorado, en ny attraktiv Zack-søn af stærk præstationsafstamning. Vi har også komplette unghingste af top dressurblod, bl.a. Fortron. Et stjerneskud på den internationale scene er St. Schufro, og så kan vi også prale af dennes morfar, vores nu afdøde Don Schufro, en legende i avl og sport, som hele 10 gange er blevet nr. 1 i det tyske dressurindeks for avlshingste. Don Schufro er kåret i de fleste europæiske avlsforbund. Han startede sin avlskarriere hos Paul Schockemöhle, hvor han bedækkede én sæson som 3-års, inden han blev erhvervet af Blue Hors. Han har været en internationalt eftertragtet avlshingst igennem hele sin karriere og har haft særdeles positiv indflydelse i avlen i Danmark, Tyskland og Sverige, hvor han har status af elitehingst. Sportsligt har Don Schufro indfriet alle forventninger. Han har vundet World Cup-kvalifikation og har over 30 sejre og mange placeringer i Grand Prix til de største ridestævner, bl.a. i Aachen, Bremen, Wiesbaden, Lingen, Neumünster og Nörthen Hardenberg. Højdepunktet kom i 2008, hvor han blev danmarksmester i dressur og spillede en afgørende rolle for det danske OL-bronzehold i Hongkong.

Vi er ikke alene førende i Danmark inden for avl af dressurheste, vores resultater rækker også langt ud over landets grænser og rundtomkring til kåringer i Europa møder man ofte hingsteaspiranter med Blue Hors fædre. I denne artikel giver vi jer et lille overblik over disse hingsteafkom, hvad de er kåret til og hvor kåringen er foregået.

Vores fantastiske ryttere på Blue Hors deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt, og vores avlshingste har vundet adskillige Danmarksmesterskaber i dressur samt deltaget ved Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege. Vi fortæller løbende meget mere om kåringer, deltagelse ved stævner, avl mm under nyheder/emner, så læs med her.

Blue Hors er drevet af en kæmpe passion for dressursport og avl, og bygger på værdier om hestevelfærd og etik. Alt hvad vi gør, udspringer af vores engagement i og ambitioner for dressursportens og –avlens udvikling.

Vores udgangspunkt er 300 Ha jord i det naturskønne Randbøl og Blue Hors rummer i dag et af Europas førende og mest moderne centre for avl og ridesport.

Blue Hors rummer EU-certificeret hingstestation, stutteri, salgsstald, uddannelses- og eventcenter samt landbrug med egen forsyning af wraphø. Endvidere har vi brugt vores passion og viden om hestenes velbefindende til lanceringen og eget brug af Blue Hors Care - en komplet og funktionel serie af pleje- og tilskudsprodukter. Passionen er stadig som fra begyndelsen. Det handler om at styrke dansk dressursport og –avl til et højt internationalt niveau.