DRF's Unghestechampionat 2023

Fra 11. - 15. oktober slår vi dørene op til PAVO og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste

Championatet har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest i dressur samt årets bedste 4-, 5- og 6-års hest i springning.

I løbet af året har Dansk Ride Forbund afholdt kvalifikationsstævner for ungheste i både dressur og spring, og udendørs sæsonen sluttes af med dette indendørs finalestævne, som afvikles her på Blue Hors.

Kom og oplev dette helt unikke stævne hvor morgendagens stjerner - både heste og ryttere - konkurrerer over flere dage.

Fra 11. oktober 2023 Til 15. oktober 2023