Blue Hors Sommerfestival 2021

Sæt kryds i kalenderen 25.-27. juni

Som noget nyt i år, er vi på Blue Hors i gang med etableringen af hvad, der skal blive debuten for vores kommende event; Blue Hors Sommerfestival. Sommerfestivallen kommer til at bestå af en kombination af vores traditionelle dressur- og følchampionat, ligesom der også vil blive afholdt en følauktion i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner samt et landsstævne i dressur. 

Rytterne, hestene, føl- og hesteejerne kommer som altid til at nyde godt af de smukke og komfortable førsteklasses rammer på Blue Hors, når vi endnu engang pynter vores omgivelser flot op til dette nye store arrangement.

 

Fra 25. juni 2021 Til 27. juni 2021
Føl- og Dressurchampionat

Konceptet for Blue Hors Dressurchampionatet er at give de helt unge 3- og 4-års rideheste efter Blue Hors hingste en mulighed for at miljøtræne stævneoplevelsen i trygge omgivelser, hvor der ikke sker alt for meget virak omkring dem.

Det er også en mulighed for at få en karakter og et fingerpeg om hvor på udviklingskurven dagsformen og potentialet på ens unghest befinder sig, ligesom stævnet måske endda kan give rytterne en dommerudtalelse at tage afsæt i til den daglige træning.

I samme ombæring afholdes også vores traditionsrige Blue Hors Følchampionat for vores mange avlere.

Ved følchampionatet får vores avlere muligheden for at udstille deres føl efter en Blue Hors-hingst, hvor et dommerpanel vil bedømme det. Der vil blive fundet en præmiering af dagens bedste hingste- og hoppeføl, der sammen med deres avlere vil blive præmieret og hyldet.

Landsstævne i dressur

Er du på jagt efter et landsstævne af udsøgt kvalitet, giver vi dig nu muligheden for at konkurrere ved Blue Hors Sommerfestival.

Tilmeldingen er åben og vi glæder os igen i år til at byde velkommen til ryttere fra hele landet.

Se proportionerne og tilmeld dig lige her!

Dansk Varmblod & Blue Hors Følauktion

Årets første Dansk Varmblods følauktion kommer til at finde sted lørdag den 26. juni 2021 Blue Hors.

Der er tale om en fysisk auktion, der også vil kunne følges via online-streaming. Det vil sige, at føllene bliver fremvist live på Blue Hors under en auktion med gæster og købere i hallen, samtidig med at auktionen bliver streamet live via danskvarmblodauktioner.dk, så man som køber enten kan byde online eller telefonisk.

 

Besigtigelse af føl til auktion

Du kan melde dit DV-føl til besigtigelse, uanset om dit føl er af spring- eller dressurafstamning. Der er tale om føl af alle afstamninger og faderhingste, - så længe føllet er registreret i DV, kan du tilmelde det.

 

Din tilmelding til besigtigelse af føl skal sammen med oplysning om føllets afstamning og hoppestammens resultater, samt gerne foto og video, sendes til auktion@varmblod.dk

 

Selve besigtigelsen af føl vil ske mandag den 31. maj og den 1. juni rundt i landet.

 

Lokationer bliver fastsat i forhold til tilmeldinger for bedst muligt at imødekomme avlerne. 

 

  • Tilmeldingsfristen til besigtigelse af føl: Onsdag den 27. maj 2021

 

For yderligere spørgsmål kontakt Louise Ringsbo på telefon: 61679493.

FREDAG 25. JUNI 2021

Bane 2 – Banen ved vejen
MB2 - Kl. 09.00
MA2 - Kl. 13.50
MB0 - Kl. 17.50

Udsigtsbanen
Intermediare 2 - Kl. 09.00
Blue Hors Championat 3 års heste – kval. 14.00
Blue Hors Championat 4 års heste – kval. 15.50

LØRDAG 26. JUNI 2021

Bane 2 – Banen ved vejen
MB1 - Kl. 08.00
Grand Prix - Kl. 12.15
Prix St. George - Kl. 15.20

Udsigtsbanen
Blue Hors Championat 3 års heste - finale Kl. 08.00
Blue Hors Championat 4 års heste - finale Kl. 09.15
Samlet præmieoverrækkelse for 3 og 4 års heste Kl. 10.15
Blue Hors Føl Championat Kl. 11.30
UVM – udtagelsesklasse Kl. 18.30


Opvisningshallen
DV Følauktion - kl. 20.00

SØNDAG 27. JUNI 2021

Bane 2 – Banen ved vejen
MB2 - Kl. 08.00
MA1 - Kl. 13.20

Udsigtsbanen
Intermediare 1 - Kl. 09.00
Grand Prix Special - Kl. 12.35

Tusind tak til vores sponsorer for de flotte ærespræmier