Para CPDI3­

GRATIS ENTRÉ - Blue Hors er et internationalt anerkendt hingstestation, dressurcenter og erfaren showarrangører og vi vil gerne invitere para-dressurryttere fra hele verden til at konkurrere på CPEDI3 *

  1. Forside
  2. Event
  3. Para CPDI3*

Blue Hors Para, CPEDI3*, 13.-15. marts 2020 aflyst

 

Myndighedernes udmelding omkring aflysning af større arrangementer med mange deltagere
har også betydet at vores PARA stævne ikke afvikles som planlagt kommende weekend.

 

Opfordringen gælder som udgangspunkt til slutningen af marts og har til formål at mindske risikoen for at sprede smitten.

 

Parasport Danmark og Vejle Kommune støtter beslutningen.

 

 

”Det er ærgerligt med en aflysning, da mange PARA atleter har trænet målrettet frem mod dette stævne og glædet sig til det store stævne, hvor nogle af verdens bedste ekvipager var tilmeldt.

Men set i lyset af den opfordring regeringen kom med, mener vi ikke, at vi kan gøre andet. Vi vil se på mulighed for eventuelt at finde en alternativ dato for stævnet”

– Eventchef Christian Struck

Et skridt på vej mod de Paralympiske Lege i Tokyo

Dette års CPEDI3* Parastævne har særlig vigtig karakter, da det udover at være et kvalifikationsstævne til de Paralympiske Lege i Tokyo, også som et af de første stævner på året, er et vigtigt skridt i stævneforberedelsen af hestene frem imod i Tokyo, for de ekvipager der allerede er kvalificeret.  

Paradressur er delt op i fem grader rangerende fra et til fem afhængigt af rytterens handicap. I Danmark har vi nogen af de bedste ryttere i verden. Bl.a. kommer den nykåret Europamester i grad III, Tobias Thorning Jørgensen, til start på den velgående hoppe Jolene Hill. Også den regerende dobbelt verdensmester i grad II Stinna Tange kommer til start på hendes nye unge håb Blue Hors Soletto.

 

Prinsesse Benedikte som protektor

H.K.H. Prinsesse Benedikte er igen i år protektor for Parastævnet på Blue Hors. Prinsesse Benediktes støtte til stævnet er både en stor ære for Blue Hors men i særdeleshed også for rytterne.

”Vores dygtige pararyttere er i en positiv udvikling i disse år. Derfor er det en glæde for mig at være protektor for Blue Hors Paradressurstævne. Med rytternes flid og talent formår de til stadighed at være værdige repræsentanter for ridning i Danmark, og denne tradition skal videreføres. Det store egagement som rytterne og deres hjælpere lægger i udførelsen af deres sport er til stor gavn for hele ridesporten i Danmark” – H.K.H. Prinsesse Benedikte  

Stinna Tange & Blue Hors Soletto

ALL YOU NEED TO KNOW:

    MAGASIN

    Her kan du læse vores magasin - CLICK HERE

    PRESS:

    Pressetjeneste

    Velkommen til Blue Hors PARA CPEDI3* presseside. Her finder du link til presseakkreditering og pressebilleder

    Akkreditering
    Journalister, fotografer og andre mediafolk kan akkreditere sig til Blue Hors PARA CPEDI3* ved at kontakte Annette Suddergaard på annette.suddergaard@BlueHors.dk

    Pressebilleder
    Pressebilleder kan downloades HER

    PRESSEMEDDELELSE:

    Verdenseliten dyster i Randbøl

    Når Blue Hors Hingstestation slår dørene op til Danmarks største internationale paradressurstævne, er det med nogle af verdens bedste ryttere til start.

    Når den første rytter rider på banen ved det internationale paradressurstævne på Blue Hors i Randbøl den 13. - 15. marts 2020, cementeres en ny tradition, der allerede i sit tredje år kan kaldes en succes.

    “Paradressurstævnet her på Blue Hors har allerede i sit andet leveår formået at tiltrække et særdeles stærkt felt. Over 50 top ryttere - heriblandt nr. 1 og 2. på verdensranglisten - fra ikke færre end otte nationer dyster således på det absolutte højeste, internationale niveau. Hertil kommer, at stemningen blandt ryttere, hjælpere og officials er fantastisk - so what’s not to like? Vi glæder os”, fortæller direktør på Blue Hors Ole Magnus Petersen.

    I 2018 valgte Blue Hors, Vejle Kommune og handicapidrættens paraplyorganisation Parasport Danmark at satse og afholde et af de største internationale paradressurstævner på dansk jord. Med en stærk dansk tradition inden for idrætten med både EM, VM og Paralympiske medaljer ønskede arrangørerne at skabe de perfekte rammer for både de danske og udenlandske paradressurryttere.

    “Vi er stolte over, at Vejle kan være de danske atleters hjemmebane”, fortæller Viceborgmester og Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen. “Vi vil gerne sætte fokus på parasport og de muligheder, der er for at dyrke idræt med et handicap. Og så er det samtidig en god sag, som vi rigtig gerne vil støtte op om og få muligheden for at støtte og gøre en forskel for mennesker, der har udfordringer nok i livet, som det er”.

     

    Fokus på parasporten

    Vejle Kommune har udnævnt 2019 til at være Parasportens År - en naturlig forlængelse af, at man dels har to store para-idræt stævner - Paradressurstævnet på Blue Hors og EM i kørestolsrugby i DGI-huset til august, og samtidig ønsker at markere sin position som parasportens hovedstad.

    “Vi fylder året ud med en masse aktiviteter, der skal være med til at sætte fokus på parasporten, og måske afmystificere nogle af de ting, der er forbundet med parasport. Vi ønsker at sætte fokus på historien bag ved det at være paraatlet. Al den træning og forberedelse, der ligger til grund for den enkeltes præstation. Og hvor meget det kræver ikke alene af atleten, men også atletens bagland”, fortæller Dan Arnløv.

    Der er gratis adgang til stævnet på Blue Hors, hvor nogle af Danmarks bedste paradressurryttere kommer til start. Samtidig er der lørdag den 15. marts mulighed for at afprøve flere af paraidrætterne, blandt andet el-hockey og paradart eller teste ens færdigheder i en rugbystol.

     

    Læs mere om stævnet her: https://ipaper.ipapercms.dk/BlueHors/para-2019/para-cpedi3-2019/?page=1

     

     

    RYTTERINFO

    Velkommen

    Her kan du læse vores rytterinformationer

     CLICK HERE

  • Faciliteter i verdensklasse
  • Opvarmet indendørs opvisning bane og opvarmningsbane
  • 100 permanente stalde til konkurrence heste
  • Erfarne stævne arrangører

 

Vi Håber at se jer alle sammen snart på Blue Hors!

Stinna Tange - Para rider Denmark - introducing Blue Hors

Da +
Tilføj rabatkode - gavekort HER Tilføj rabatkode

Gå ikke glip af...

Få nyheder, tilbud og gode råd direkte i din indbakke.