Blue Hors Zack

  1. Forside
  2. Avl
  3. Hingste
  4. Blue Hors Zack

World Cup-vinder og avlsmatador

ORONA ROUSSEAU
KARONA JAZZ ZSUZSA FERRO
FARONA BELISAR CHARMANTE COCKTAIL LANDY ROEMER BRENDA ULFT
Se hele stamtavlen Luk stamtavlen
1. rate 5.000 DKK + moms
2. rate 13.000 DKK + moms

PGA. stævne ingen sæd på Zack fra mandag d. 8. juli - 14. juli 2019

  • Nr. 1 ved danmarksmesterskabet i dressur 2019
  • Nr. 4 ved World Cup-finalen i Göteborg 2019.
  • Elitehingst og Årets Hingst i Dansk Varmblod 2014.
  • Udtaget til WEG i Tryon – 10. plads i Grand Prix som bedste dansker.
  • Vinder af World Cup-kvalifikationen i Herning 2018 med over 83%.
  • I 2018 topplaceringer i Amsterdam, Neumünster, Paris og Aachen.
  • Flere afkom i international topsport såsom Blue Hors Zepter, Glock’s Zonik, Zome Zin, Blue Hors Zatchmo m.fl.
  • Far til Zac Efron, fløjhingst ved sadelkåringen i Oldenburg 2018.
  • Far til Zackorado, fløjhingst i Kreuth 2018.
  • Far til 38 kårede hingste og 42 medaljehopper.
  • Zack er kåret i Dansk Varmblod, Svensk Varmblod, KWPN, Hannover, Oldenburg, Rheinland, Westfalen og Holsten

Igen i 2018 gjorde Zack sig særdeles godt bemærket i både avl og sport. Året startede med en 3. plads til World Cup kvalifikationen i Neumünster, hvilket sikrede Daniel og Zack en startplads til finalen i Paris. I finalen blev det til en flot 7. plads foran sin søn Glock’s Zonik – der sammen med flere Zack-afkom jo gør det flot i Grand Prix sporten! Til Danmarksmesterskabet på Broholm blev det til en flot sølvmedalje, som udløste en plads på det danske dressurlandshold til CHIO i Aachen. Der blev det danske hold nr. 3, hvor Zack i finalen blev nr. 6 med over 82% i Küren. Zack og Daniel blev herefter udtaget til VM i Tryon/USA som skulle finde sted i september. Det blev i Tryon til en flot 10. plads i Grand Prix med 76,2%. Efter VM i Tryon var tiden kommet til World Cup kvalifikationen i Herning, hvor der i Grand Prix klassen var enkelte småfejl, hvilket resulterede i en 3. plads. Men i Küren om søndagen gik alt op i en højere enhed hvor Zack gik en super runde, hvilket gav en score på 83,375% og en sejr foran et fantastisk dansk publikum i Boxen i Herning.

Avlsmæssigt leverer Zack jo hvert år afkom af super kvalitet. Dette gælder både til kåringer, championater og på stævnepladserne. Hans ældste afkom er nu 11 år og allerede på nuværende tidspunkt, er der flere afkom der går international grand prix på allerhøjeste niveau. Glock’s Zonik med Edward Gal vandt i 2018 det hollandske mesterskab, var topplaceret til World Cup finalen i Paris og til WEG i Tryon. Blue Hors Zepter/Daniel Bachmann Andersen, vandt både Grand Prix og Grand Prix Special til Equitour i Uggerhalne, samt i Frankfurt, kort før jul, hvor hele verdenseliten var til start. Derudover havde ekvipagen toplaceringer med hjem fra Dortmund, Hagen og Stuttgart. Blue Hors Zee Me Blue vandt suverænt finalen ved Bundgaard Byg 2018. 
På kåringspladserne leverer Zack stadig topresultater. Således også til Dansk Varmblods eliteskue, hvor Åtoftens Zehavia fik til tildelt opdrættermedalje i guld. Zack-sønnen Zack Efrón løb af med fløjpladsen til Oldenborg forbundets sadelkåring og Zackorado gik på fløjen i Kreuth.

Hans far Rousseau vandt materialprøven i dressur i Ermelo. I 2002 vandt han Pavo Cup i Holland med den indtil da højeste pointsum. Af begge fremmedryttere opnåede han karakteren 10,0. Som 5-års vandt han først hingsteklassen i ’s-Hertogenbosch, hvorefter han vandt sølv ved VM for ungheste i Verden. 

Zack er moderen Oronas andet føl. Det første e. Neostan (Florestan) har som 6-års vundet z-level (M-dressur) i Holland. Orona har placeringer i M og har aflagt IBOP test (hoppeafprøvning) med et særdeles godt resultat. Hun er efter Grand Prix-hingsten Jazz, som ud over at være en af Hollands mest benyttede avlshingste også selv har gået international topsport. I 2017 ligger han på 5. pladsen på WBFSH’s rangliste over dressurhingste.

Læs mere Vis mindre
Avl, Avlshingst, Zack, Blue Hors, Hingst, Dressur, Elitehings, Avlsmatador, Zepter, Glock’s, Zonik, Zatchmo, Sezuan, afkom

Blue Hors Zack - World Cup-vinder og avlsmatador

Billeder og video af Blue Hors Zack


WFFS negativ


Avler: B. Wilshuit, Holland

(Frisk sæd/kølesæd fra 8. april – 15. august 2019.
OBS. Kun 2 portioner kølesæd pr. brunst)

Læs mere Vis mindre

Blue Hors Zack afkom

Da +
Tilføj gavekort Tilføj rabatkode