Blue Hors Fifty Cent

  1. Forside
  2. Avl
  3. Hingste
  4. Blue Hors Fifty Cent

Præmiehingst ved Dansk Varmblods hingstekåring 2017.

GIULIA FRANZISKUS
GINGER DONNERBALL ANTARA FIDERTANZ
GUINEA MICHELANGELO CALAIDA DONNERHALL DESIREE ALABASTER REINE FREUDE FIDERMARK NRW
Se hele stamtavlen Luk stamtavlen
1. rate 3000 DKK + moms
2. rate 4500 DKK + moms
  • Far til bedste hingsteføl ved Blue Hors Følchampionat 2018.
  • Vinder af 4-års kvalifikationen i Bogø med resultatet 9,54.
  • Nr. 5 i finalen ved DRF’s championat for 4-års i 2018.
  • Præmiehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2017.
  • En hingst med et særdeles godt eksteriør og fundament.
  • Ud af en meget præstationsstærk hoppestamme.
  • Blue Hors Fifty Cent er kåret i Dansk Varmblod, Oldenburg og Hannover


WFFS negativ


Avler: Linda Falensteen und Martin Strande, Danmark. 

Læs mere Vis mindre

Billeder og video af Blue Hors Fifty Cent

Blue Hors Fifty Cent blev meget fortjent udnævnt til præmiehingst ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i 2017. Et meget populært valg, hvilket også kunne mærkes på stemningen blandt publikum. Efter en travl bedækningssæson aflagde han en særdeles god 35-dages test med i alt 836 point. Med særdeles gode karakterer i gangarter og ridelighed toppede fremmedrytteren med et 9-tal i kapacitet.

Hans 1. følårgang var meget overbevisende, med flere topføl både til de regionale følskuer og ikke mindst til Blue Hors Følchampionat. Her blev det hingsteføllet Harrysmindes Frodo, som helt suverænt løb med sejren!

Ved sommerens kvalifikationer til DRF’s championater deltog Fifty Cent i kvalifikationen i Bogø. Her sejrede han i suveræn stil med 9,54 point! I finalen i efteråret sluttede han og Allan Grøn på en flot 5. plads, men opnåede finalens højeste karakter for ridelighed 9,7!

Faderen Franziskus e. Fidertanz var selv Bundeschampion for 4-årige hingste i 2012. Siden har han repræsenteret Tyskland ved UVM og blev i 2016 nummer to i Nürnberger Burg Pokal-finalen med sin rytter Ingrid Klimke. I 2017 har parret haft deres debut i Grand Prix med flere sejre til følge. Franziskus er trods sin unge alder far til 18 kårede sønner. 

Morfaderen Donnerball e. Donnerhall var selv nummer to til Bundeschampionatet i Tyskland som 4-års og er uddannet af Holga Finken op til Grand Prix, indtil Kristina Bröring-Sprehe overtog ham og konkurrerede med stor succes på ham. I tredje generation kommer trakehnerhingsten Michelangelo e. fuldblodshingsten Pasteur xx. Michelangelo er bl.a. far til den i Danmark så velkendte Michellino og hingsten Kennedy i trakehneravlen, samt han er halvbror til fløjhingsten Monteverdi. Ligeledes er han far til Grand Prix-hesten Just Mickey, som gik meget succesfuldt under svenske Tinne Vilhelmson Silfvén.

Fifty Cents hoppestamme har virkelig sat sit præg i Danmark. Oldemoderen, elitehoppen Guinea, er mor til 19 afkom på 19 avlsår! Bl.a. tre medaljehopper samt Galathea e. Picasso der gik S-military, Geneve e. Schwedengruss der gik international S-springning og Egelunds Ashley e. Akatschi der gik Prix St. Georges dressur. Bedstemoderen, elitehoppen Ginger, er mor til 12 afkom på 14 avlsår. Hun er mor til den kårede hingst og materialprøvevinder Gagarin e. French Kiss, samt flere afkom der går i henholdsvis Østrig og USA. Desuden er hun bedstemor til den kårede hingst Fredensdals Fountain e. Fürstenball og Grand Prix-hesten Skovlunds Gamin G./Mikaela Lindh.

Læs mere Vis mindre

Blue Hors Fifty Cent afkom

Da +
Tilføj gavekort Tilføj rabatkode